Blodbøgen forsvinder
Blodbøgen fra det 18. århundrede ved Randersvej på Christiansbjerg må efter alt at dømme lade livet til fordel for letbanen.
17. apr 2008, kl. 08:28
Mere end 30 dage gammel
Hvis den historiske blodbøg på Randersvej skal bestå andet steds efter både nye busbaner og en letbane skal opføres, så kommer det til at koste en million kroner.
Der skal nemlig flyttes 1000 ton jord, fordi blodbøgen har så dybe rødder.
Rådmand på området, Peter Thyssen fra De Radikale, er ked af at blodbøgen forsvinder. Han har tidligere sagt, at træflytningen gerne må koste kommunen 100.000 kroner, men en million er for meget.
Derfor åbner han nu op for en alternativ mulighed.
- Vi vil lave nogle stiklinger af træet. På den måde kan vi alligevel bevare træet for fremtiden, siger Peter Thyssen til Århus Stiftstidende.