Bliver tartelet-rekorden slået?
Sommer på Grænsen med Odder og Skanderborg
Kommunerne Odder og Skanderborg har i denne uge kæmpet mod hinanden i TV 2 | ØSTJYLLANDs sommerprogram, 'Sommer på Grænsen'.
Det hele kulminerer i en udsendelse, der bliver sendt fredag aften klokken 19.40 på TV 2 | ØSTJYLLAND.
I dagens udsendelse skal repræsentanter fra de to kommuner blandt andet gætte, hvor mange tarteletter fra Café Alrø i Odder, som TV 2 | ØSTJYLLANDS reporter kan spise - og det er ikke hvilket som helst tarteletter. Det er Danmarks største, og hver enkelt tartelet består af 300 gram fyld. Den hidtidige rekord blev sat sidste år og lyder på hele fem stks.
Men hvorfor skal tarteletterne være så store?
- Der er en god grund, og det er, vi ville lave noget, man kunne huske, og noget man ikke kan få andre steder, siger Lene Henriksen fra Café Alrø.
Derudover dyster de to kommuner i forskellige discipliner, hvor de to borgmestre blandt andet får vurderet deres borgmesterkæder for at finde ud af hvilken, der er mest værdifuld.
Du kan se hele udsendelsen i videoen øverst på siden.