Bliver snydt af leasing-firmaer

Skoler og institutioner skal være forsigtige, når de leaser kontormaskiner hos smarte sælgere.

Skoler, børnehaver og andre institutioner bør være ekstremt forsigtige, når de leaser en ny kopimaskine.

Som TV 2 / ØSTJYLLAND fortalte i søndags er to østjyske friskoler i Risskov og i Egens på Djursland blevet snydt af smarte sælgere, der ville lease kopi- maskiner til skolerne. Årsagen er, at det i første omgang kan være svært at overskue de økonomiske konsekvenser, inden man skriver under på kontrakten.

En branchemand, som ønsker at være anonym, siger til TV 2 / ØSTJYL- LAND, at det snarere er reglen end undtagelsen, at institutioner bliver snydt, når de leaser deres kontormaskiner.

Han bakkes op af en en rundspørge, som nyhedsmagasinet Danske Kommuner har foretaget. Rundspørgen viser, at de fleste kommuner har oplevet, at en kommunal arbejdsplads har indgået en selvstændig aftale om leasing af maskiner - og i mange tilfælde er arbejdspladsen blevet

bondefanget.