- Bliver ikke pige i huset
Se, hvad den afgående borgmester vil lave
I fem af de østjyske kommuner vil borgmesteren snart få nyt navn. Fra den 1. januar sætter de nye borgmestre sig i stolene, og det betyder, at de nuværende borgmestre må sig om efter nye udfordringer.
TV 2 | ØSTJYLLAND har i dag talt med Odders borgmester, Elvin J. Hansen (S), som snart må vige borgmesterstolen for Uffe Jensen (V). Her kan du læse, hvad Odder-borgmesteren skal lave, når han ikke længere kan kalde sig borgmester.
63-årige Elvin J. Hansen fra Socialdemokraterne har været borgmester i Odder Kommune siden 2010. Han blev for første gang valgt ind i byrådet i 1986.
Se: - Afklapsning der kan forstås
Imodsætning til flere af sine kollegaer vil han dog ikke se sig om efter et andet arbejde. Han er pensionist og vil nu nøjes med blandt andet at være formand for teknisk udvalg
- Jeg har nok at lave i de udvalg og bestyrelser, jeg sidder i. Nu får jeg mere tid til at passe de poster, siger Elvin J. Hansen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Elvin J. Hansen har prøvet det før - nemlig at skulle forlade borgmesterposten. Senest han mistede posten var ved kommunalvalget i 2005.
- Det er jo sådan, det er. Så skal man bare videre. Sådan er politik. Det kan man jo aldrig vide, hvor man lander, siger Elvin J. Hansen og fortæller, at det dog langt fra vil betyde, at han har tid til at slappe af:
- Jeg kommer ikke hjem og bliver pige i huset.
Elvin J. Hansen håber, at den nye borgmester, Uffe Jensen (V), vil passe godt på kommunekassen.
Se tv-indslag med Elvin J. Hansen øverst i artiklen.