Blind musiker på vandretur
Søren Høg tager turen fra Skagen til Faxe på Sjælland
Hvis du ser en mand i en blå regnfrakke med en førerhund ved sin side og en trailer spændt efter sig, så vink gerne til ham.
Manden er Søren Høg fra Brabrand ved Aarhus. Han er 52 år gammel, musiker, og så er han blind.
Denne sommer har han sat sig for at gå turen fra Skagen til Faxe på Sjælland ligesom hovedpersonen i Sigfred Pedersen og Kai Normann Andersens sang 'Den gamle skærslippers forårssang':
- Jeg går fra Skagen med kurs mod Fakse, og glemt er vinterens sult og nød. Jeg sliber knive, jeg sliber sakse, jeg sliber solskin og dagligt brød, lyder det i sangen.
Søren Høg derimod lever ikke af at slibe hverken knive eller sakse. Hans instrument er hans stemme, hans sprog.
På sin tur rundt i Danmark bor han på bed & breakfasts og hos venner og bekendte. Betalingen er en hjemmekoncert.
Billede på folks angst
Turen begyndte den 6. juli i år og indtil videre har opbakningen undervejs været til UG:
- Nogle gange stopper de op og kommer hen og trykker næve og siger: Ej, hvor er det sejt! Respekt!, fortæller Søren Høg.
Undervejs på sin vandretur får Søren Høg hjælp af sin hund Gaia og GPS'en i hans mobiltelefon. Han har forskellige apps, der kan fortælle ham, hvilken retning han går, og hvor den nærmeste købmand er.
I dag var han nået til Fladbro ved Randers, hvor han skulle videre mod Langå.
- Det er jo klart, at folk møder mig med den angst, der er forbundet med at være blind. Derfor skal jeg hver dag, jeg møder nogle nye mennesker, svare på de samme spørgsmål: Er det ikke frygteligt at være blind? Hvordan tager du dit eget tøj på?, siger han.
- Det har intet med den måde, jeg oplever det på.
finder på nye sange.
Turen til Faxe er på omkring 500 kilometer. Han håber at nå frem til september.
Du kan se et interview med Søren Høg og høre ham synge 'Den gamle skærslippers forårssang' i videoen øverst i artiklen.