Blind med på cykeltur: Tandem er lige mig - jeg elsker det!

01:21

Planen er at der vil være tandem-cykelture hver torsdag formiddag i Silkeborg.

Nyt motionstilbud for blinde og svagtseende skal give fælles naturoplevelser i Silkeborg

En tur ud i det grønne på cykel er for mange den perfekte måde at opleve naturen. I Silkeborg har et noget anderledes cykelhold fundet sammen.

I Silkeborg har de nemlig startet et nyt motionstilbud op for blinde og svagsynede. Det hedder "Træd til" og er blevet til i samarbejde med Dansk Blinde Samfund.

Læs også Søren er blind: Skal løbe halvmaraton søndag

Rent praktisk lader det sig gøre at cykle, når man er synshandicappet, ved at have en tandemcykel og en pilot på forsædet til at tage styringen.

Tandem, det er bare mig – jeg elsker det. At komme ud og dufte naturen og være sammen med andre, det er simpelthen bare så dejligt.

Carsten Gade, blind motionscyklist

En af de cyklister, der har taget imod en cykeltur er Carsten Gade, som siden han var 18 år gammel har haft en øjensygdom, der langsomt har ødelagt hans nethinder. I dag er han blind men stadig meget glad for at cykle. 

- Tandem, det er bare mig – jeg elsker det. At komme ud og dufte naturen og være sammen med andre, det er simpelthen bare så dejligt, siger Carsten Gade.

Motionstilbuddet "Træd til" giver muligheder for, at synshandicappede og seende cyklister få nogle gode idrætsoplevelser sammen. Det er støttet med fondsmidler fra Nordea og Carlsberg.

Planen er, at der vil være cykelture hver torsdag formiddag. De vil blive suppleret med gåture.

Se en video fra Carsten Gades første cykeltur i det nye motionstilbud øverst i artiklen.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig