Blev uenige over 12 øl: Stak mand i halsen
En uenighed over 12 øl førte til, at en 33-årig mand stak en anden mand med en urtekniv
To mænd på henholdsvis 31 og 33 år købte søndag 12 øl til deling. Hvad der nok skulle have været en hyggelig stund for de to mænd udviklede sig dog dramatisk, da der opstod uenighed over fordelingen af de købte øl.
- Den ene forklarer, at de er uenige om, hvor mange øl de har drukket, siger politiassistent ved Østjyllands Politi Marianne Morgen.
Læs også
Den 31-årige mand valgte at tage kvælertag på den 33-årige mand, som efterfølgende hev en urtekniv frem, som han stak ind i halsen på den 31-årige.
- Han er blevet stukket i halsen, men det rammer ikke nogle vitale ting i halsen, siger Marianne Morgen.
Læs også
Den 31-årige mand er fortsat indlagt til observation efter episoden, hvor han fik en stiklæsion i venstre side af halsen.
Den 33-årige mand er blevet sigtet for kvalificeret vold.
Episoden fandt sted på Janesvej i Aarhus klokken 21.50 søndag aften: