Blev spurgt om vej, mens mand rodede i hendes indkøbsnet
En 76 årig kvinde blev udsat for tricktyveri i sit hjem i Åbyhøj.
En 76-årig kvinde blev lørdag klokken 13.45 opsøgt af to mænd i sit hjem i Aarhus-bydelen Åbyhøj. En udenlandsk mand henvendte sig til kvinden ved indgangen til hendes hus og spurgte om vej.
Han havde et landkort med sig og forsøgte at få kvinden til at tegne en rute med en kuglepen, kvinden afviste ham blankt.
Herefter hørte hun noget rasle bagved sin rollator, og hun opdagede endnu en mand, som stod og rodede i hendes indkøbsnet.
Læs også
Kvinden fik råbt de to mænd op, og de skyndte sig herefter væk.
De to gerningsmænd beskrives som østeuropæiske af udseende. Den ene mand værende som 50 til 55 år, og 180 til 185 centimeter høj. Han har et mørkt skæg og taler engelsk.
Den anden mand er 45 til 50 år, han har en kraftig kropsbygning og sort kort hår. Han talte også engelsk.
Hændelsen fandt sted på Nordrevej i Åbyhøj: