Blev grebet på fersk gerning med tasken fuld af frosne lammekøller
En udenlandsk 39-årig mand blev søndag stoppet i Storcenter Nord med tasken fuld af lammekøller
Søndag blev en 39-årig mand fra Iran snuppet på fersk gerning med tasken fuld af frosne varer.
Det var en vagt i Føtex i Storcenter Nord i Aarhus, der opdagede manden. Han var i færd med at lægge frosne lammekøller i sin taske, da vagten så ham.
Derefter sneg den 39-årige sig ud af Føtex. Uden at betale.
Læs også
Men vagten var også gået ned til udgangen. Så den 39-årige blev stoppet der. I tasken var der fem lammekøller.
Han blev tilbageholdt af vagten, indtil politiet kom. Herefter blev han anholdt, og bedt om at betale en bøde med det samme.
- Når man ikke har en fast bopæl i Danmark, så skal vi være sikre på, vi skal få fat i vedkommende, så han blev bedt om at betale bøden på stedet, siger Jakob Christiansen, der er kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi.
Bøden for butikstyveriet var på 2000 kroner.