Blev bedt om at danse stille til Helmig og svarede med knytnæve

En 25-årig kvinde blev bedt om at danse stille, og det udviklede sig til vold blandt publikum

En kvinde blev lørdag anholdt og sigtet for vold under en Thomas Helmig koncert. Det oplyser Østjyllands Politi.

Om det var ”Stupid Man” eller ”Det er mig, der står herude og banker på”, der fik en 25-årig kvinde til at danse meget vildt under koncerten på Ceres Arena, det vides ikke.

Men ikke desto mindre, så blev kvinden flere gange bedt om at danse mere stille af en anden 52-årig koncertgænger. 

Læs også Kaffegal: 13 tidligere ansatte anklager café for mobning

Det fik den 25-årige til at stille sig tæt på ansigtet af manden. Derefter opstod der tumult, og kvinden slog med knytnæven manden i ansigtet en enkelt gang.

Derefter blev hun anholdt og taget med til Politigården i Aarhus. Her blev hun afhørt og løsladt. Hun er nu sigtet for vold.