Ble kan give besked om tis

Intelligent ble skal hjælpe ældre og plejepersonale

02:11

1 af 2

Flere ældre på plejehjemmene må hver dag vente længere, end det nødvendigt, på at blive skiftet.

Det kan nemlig være svært for personalet at vide, hvornår bleen er våd eller fyldt, men det kan en helt ny opfindelse fra det aarhusianske firma Develco nu hjælpe med.

Firmaet har udviklet en intelligent ble, som automatisk giver besked om, hvornår den skal skiftes. Det sker ved hjælp af en lille sensor i bleen, som er forbundet med et netværk, der automatisk giver plejepersonalet besked.

- Det betyder, at plejepersonalet ikke behøver gå ud og tjekke til bleen hele tiden. Specielt demente har gavn af, at de ikke skal have tjekket bleen og vendes hele tiden for at se, om man nu har lavet i bleen, siger projektleder Christen Krog Simonsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Bleen er allerede blevet afprøvet på to plejecentre på Fyn, selvom den endnu ikke er færdigudviklet.

Firmaet Develco arbejder også på, at chippen i fremtiden også kan bruges til at fortælle, hvis beboeren er faldet og der er mulighed for, at der også kan tilkobles en GPS, som viser, hvor brugeren er henne.

Se i tv-indslaget, hvad personale og pårørende synes om den intelligente ble.