Blandt verdens ti lykkeligste byer

National Geographic udråber Aarhus til en af verdens ti lykkeligste byer

Aarhus er kendt som "Smilets by", og noget tyder da også på, at det ikke er helt ved siden af.

I hvert fald har National Geographic udråbt Aarhus som en af de ti lykkeligste byer i verden.

I begrundelsen skriver National Geographic:

- Kystnære Aarhus, en af Skandinaviens ældste byer, kombinerer en gammel middelalderby med en moderne livsstil omkring sin store naturlige havn. Lokale beboere kan nyde lighed inden for lønforholdene, gratis sundhedspleje og dagpleje og fremragende undervisning fra de mange lokale gymnasier og universiteter.

De øvrige lykkelige byer er ifølge National Geographic Dubai, Auckland i New Zealand, San Sebastián i Spanien, Koh Samui i Thailand,Madison i Wisconsin, Monterrey i Mexico, Kuala Lumpur i Malaysia, Guldkysten i Australien og San Jose i Californien.

Du kan se National Geographics liste her.