Blandet efterårsvejr forude
Temperaturer på op til 14 grader
De kommende dage byder på en omgang blandet efterårsvejr med sol, regn og vekslende temperaturer.
I morgen, onsdag, starter flere steder i Østjylland med skyer, og på Djursland og området ned omkring Aarhus Bugt til Odder vil der også være risiko for lidt nedbør, oplyser TV 2 Vejret.
Men i løbet af dagen kommer der en opklaring fra nordvest, og der vil derfor være gode chancer for sol i det meste af Østjylland, hvor temperaturen kommer til at ligge på 11-12 grader.
Torsdag byder på sol, men her falder temperaturen et par grader, mens fredag ser ud til at blive mere grå og våd.
Lørdag ser derimod ud til at blive solrig og med temperaturer på helt op til 14 grader, da der kommer en lun luft fra syd.
Det varme og milde vejr lørdag bliver afløst af en søndag med regn og gråvejr.
Du kan se hele vejrudsigten i videoen øverst på siden.