Blæsten påvirker al trafik
Den hårde blæst har i dén grad påvirket Østjylland. Politiet råder folk til at være forsigtige på grund af flyvende tagsten.
22. feb 2008, kl. 17:33
Mere end 30 dage gammel
Træer er væltet flere steder i Østjylland, blandt andet ved Ebeltoft.
Samsølinjen har aflyst flere afgangen, og også Mols-Linien har uregelmæssig drift.
I Århus måtte politiet afspærre et større stykke af Jægergårdsgade ved Montanagade på grund af nedstyrtningsfare, oplyser Østjyllands Politi.
Og over hele politikredsen er der tagsten, der blæser ned, og politiet råder stadigvæk folk til at køre forsigtigt.
Ganske vist er vinden sent fredag eftermiddag ved at løje af, men der kan stadig ligge ting på kørebanen til fare for bilisterne.