Blæsevejret fortsætter – men nu med sol
De fleste østjyder blev blæst godt igennem i dag – det gør de igen i morgen
26. nov 2016, kl. 20:00
Mere end 30 dage gammel
Lørdag har været en særdeles blæsende dag, og det billede fortsætter aftenen ud.
Også i morgen, søndag, kommer der masser af med- og modvind på cykelstierne, og er man helt ude ved kysterne, kan det faktisk nå op på en regulær kuling.
Læs også
Sidste lørdag i november bliver overskyet i Østjylland
Til gengæld bliver det med klart vejr lige fra morgenstunden over stort set hele Østjylland, og man kan derfor sikkert fejre første søndag i advent med en gåtur uden at blive våd.
Temperaturerne kommer til at ligge på mellem fem og syv grader, men det vil sandsynligvis føles koldere på grund af vinden.
Du kan se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.