Blæser på Smiley-regler
Under halvdelen af de østjyske restauranter overholder nye regler om kontrolrapporter.
Mange østjyske cafeér og restauranter lever ikke op til de nye smiley-regler.
En ny undersøgelse foretaget af TV 2 | ØSTJYLLAND viser, at det kun er knap halvdelen af caféerne og restauranterne i Århus, Randers og Silkeborg, der skilter korrekt med den seneste kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen.
For fire uger siden blev det ellers lovpligtigt, at kontrolrapporten hænger, så kunderne tydeligt kan læse den, inden de går indenfor. Men mange steder skal man altså have ualmindeligt gode øjne, hvis man gerne vil se, hvordan fødevaremyndighederne har bedømt sit spisested.
Fra 1. maj skal spisestederne også linke til den centrale Smiley-database på nettet. Ved at klikke på linket i boksen ovenfor til højre kan du se kontrolrapporterne for alle cafeer og restauranter på din computerskærm.