Blæsende tirsdag med sol og regn sidst på dagen
Der kommer regn de fleste dage i påsken
Tirsdag bliver blæsende til at begynde med. Især på det nordlige Djursland og ned mod Samsø.
Men i løbet af dagen løjer vinden af og drejer mod vest og efterhånden sydvest. Det er på forsiden af et regnvejr, som nærmer sig vestfra.
Læs også
Men inden regnvejret kommer frem tirsdag, er der gode chancer for at nyde lidt sol. Men det hele ender altså med, at det skyer til med regn vestfra ud på aftenen.
Regnvejret slipper igen og det betyder, at vi i løbet af onsdagen stadig får byger, men der er også chancer for at se solen.
Læs også
Bygerne fortsætter torsdag, hvor det muligvis bliver byger i form af hagl. De fleste dage i påsken kommer solen frem imellem bygerne.
I videoen øverst i artiklen kan du se den østjyske vejrudsigt for de kommende fem døgn.