Blæsende nat venter østjyderne
En front med kraftige byger og blæst passerer ind over regionen i løbet af natten
Der er langt op til en stormfuld nat, hvor en front med kraftig vind og muligvis vindstød af stormstyrke kommer ind over Østjylland.
DMI fortæller dog samtidig, at det værste skulle være overstået søndag morgen. Her er der stadig en frisk til hård vind, men i løbet af formiddagen aftager den. Derefter er der faktisk lagt op til en ganske fin søndag.
Lunt, vådt og blæsende
Der er nemlig gode chancer for sol, og temperaturerne kommer til at ligge på mellem 10-12 grader. Og det er med at nyde den fine dag, for begyndelsen af næste uge tegner til at blive meget ustadig og regnfuld.
Mandag skal en ny front passere, og den byder på regn og blæst.
Billedet gentager sig de følgende dage, hvor tirsdag og onsdag bliver lune, men med stor sandsynlig også blæsende. Temperaturerne ligger i den høje ende for årstiden, og kommer til at ligge på mellem 11-14 grader.
Se hele vejrudsigten øverst i artiklen