Bjørneunger i fuldt vigør

De første brunbjørneunger i seks år har set dagens lys i Skandinavisk Dyrepark på Djursland. Nu nyder de forårssolen.

Det er blevet forår i Skandinavisk Dyrepark i Nødager på Djursland.

Solens stråler har fået parkens tre brunbjørneunger til at bevæge sig ud af vinterhiet.

I det store bjørneanlæg boltrer de tre unger sig nu livligt, selv om de selvfølgelig bliver fulgt tæt af deres vogtende mor.

Det er første gang i seks år, at der fødes brunbjørneunger i Skandinavisk Dyrepark. Ungerne kan opleves af publikum fra lørdag den 25. april, hvor dyreparken slår dørene op til den nye sæson.

Se en reportage fra Skandinavisk Dyrepark i tirsdagens udsendelse klokken 19.30.