Bjørnene tæmmet i egen hule
Århusianske Bakken Bears led et sjældent nederlag i Basketligaen. Til gengæld fortsatte Randers Cimbria sin sejrsrække.
Det er sjældent, at spillerne fra århusianske Bakken Bears ikke får fuldt udbytte af deres anstrengelser i mændenes basketliga.
Efter tre nederlag på stribe lykkedes det dog overraskende for bundholdet Næstved at tage begge point, da sjællænderne i weekenden gæstede Århus.
Kampen endte med en Næstved-sejr på 90-76. Nederlaget var Bakken Bears' første i denne sæson. Efter fire runder har de århusianske bjørne dermed seks point på kontoen.
Heller ikke den anden århusianske repræsentant i basketligaen fik point på kontoen i fjerde spillerunde. Aabyhøj tabte på udebane 87-98 til topholdet Svendborg Rabbits.
Til gengæld lykkedes det Randers Cimbria at tage stikket hjem på hjemmebane mod Sisu. De formstærke kronjyderne vandt kampen 71-66 og har dermed stadig maksimumpoint.