Bjørnene kan brøle i aften
Kan vinde 13. DM-titel
Bakken Bears har i aften mulighed for at hæve DM-trofæet for 13. gang i klubbens historie, når Vejlby-Risskov Hallen danner rammen om den 6. DM-finale mod Svendborg Rabbits.
Bakken Bears fører 3-2 i finaleserien, og kan sætte punktum for en række tætte opgør mod Svendborg sæsonen igennem. Mandagens opgør er det 11. mellem de to hold siden den 1. november. Tre grundspilsopgør, to pokalsemifinalekampe og nu seks finalekampe er det blevet til.
I de ti første kampe er det blevet til fem sejre til hvert hold, og Bears har samlet scoret 406 point i opgørene, mens Rabbits har scoret 400 point. I de ti kampe er det blevet til fem sejre til hjemmeholdet og fem udesejre.
Der er altså lagt op til en spændende finale i aften, der kan sende DM-guldet til Aarhus.