Bjørnebo forlader Bears
Simon Bjørnebo stopper i Bakken Bears
17. jul 2015, kl. 09:15
Mere end 30 dage gammel
Simon Bjørnebo stopper i aarhusianske Bakken Bears for at jagte mere spilletid i en ny klub forud for den kommende sæson i basketligaen, der begynder til oktober.
20-årige Simon Bjørnebo har de seneste to år været en del at Bears-truppen, og inden var han en del af klubbens udviklingsprogram.
Den seneste tid i Aarhus-klubben blev dog desværre plaget af flere længerevarende skader.
- Vi ønsker Simon held og lykke fremover, og håber vores veje krydses igen, skriver Bakken Bears på Facebook.
Klubben oplyser, at den ikke henter en erstatning for Simon Bjørnebo.