Bjerringbro-Silkeborg møder GOG i pokalen
Bjerringbro-Silkeborg skal møde fynske GOG i næste runde af pokalturneringen i håndbold.
23. okt 2008, kl. 11:59
Mere end 30 dage gammel
Torsdag blev der trukket lod til semifinalerne i håndboldherrernes pokalturnering Nordea Cup, og her skal de to favoritter, Bjerringbro-Silkeborg og GOG Svendborg TGI, møde hinanden.
Kampen spilles 6. december i Silkeborg.
Den anden semifinale bliver mellem Team Tvis Holstebro og HC Midtjylland, der spiller i 1. division.
Bjerringbro-Silkeborg kvalificerede sig til semifinalen, efter at de onsdag aften på hjemmebane vandt en sikker sejr på 41-27 over FCK i kvartfinalen.