Bjerringbro-Silkeborg fortsætter sejsstime
Håndboldherrerne fra Bjerringbro-Silkeborg vandt sikkert over Mors-Thy. Til gengæld tabte Århus GF igen.
17. okt 2009, kl. 11:27
Mere end 30 dage gammel
Fredag aften lykkedes det silkeborgenserne at besejre Mors-Thy Håndbold på udebane med 43-26 efter sikker pauseføring på 21-12.
Sejren var den syvende sejr ud af syv mulige i Jack & Jones Ligaen. Dermed ligger Bjerringbro-Silkeborg på førstepladsen i ligaen.
Team Tvis Holstebro vandt i fredagens anden ligakamp på hjemmebane med 29-23 over Århus GF. Århusianerne ligger på tredjesidstepladsen i ligaen med kun to point efter syv kampe.