Bjerregaard ønsker bølleregister
Rådmand Gert Bjerregaard (V) ønsker pilotprojekt om registrering af ballademagere i nattelivet til Århus
Justitsminister Lene Espersen fra De Konservative har nedsat et lovforberedende udvalg, der skal se på muligheden for at give restaurations-branchen lov til at registrere ballademagere.
Rådmand Gert Bjerregaard fra venstre er begejstret, og han ønsker derfor et pilotprojekt til Århus.
- Jeg er meget glad for, at der nu er nedsat et udvalg, som skal se på mulighederne for at lave et bølleregister i nattelivet. Det er alfa og omega for trygheden i nattelivet at få sat en stopper for, at en ballademager, som er blevet smidt ud fra ét diskotek, i dag blot kan fortsætte festen hos naboen, lyder det fra Gert Bjerregaard i en pressemeddelelse.
Han er derfor i tæt dialog med med restauratørerne i byen for at få en forsøgsordning i Århus.