Bjerregaard mister bowlingcenter

Tidligere rådmand i Århus Gert Bjerregaard (V) mister nu også sit bowlingcenter. Ejeren af bygningen skal bruge lokalerne.

Foto: Lars Henrik Mardahl

Gert Bjerregaard har haft bowlingcentret i Hadsten i 15 år, men nu er det slut.

- Jeg kan kun beklage, at det ser ud til, at der ikke længere skal være bowling og restauration i Hadsten, fortæller Gert Bjerregaard i en pressemeddelelse.

Det er Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten, der ejer bygningen, og de skal selv bruge lokalerne, hvor bowlingcentret ligger. Derfor må Bjerregaard og stamgæster nu rykke ud.

- Det er jeg naturligvis ked af, siger Gert Bjerregaard, der forgæves har undersøgt muligheden for at flytte centret.