Bj.bro/Silkeb. tabte til bundhold

Nyoprykkerne fra Lemvig fik sæsonens første point mod Bj.bro/Silkeborg i mændenes håndboldliga.

Lemvigs nyoprykkere blev onsdag aften ramt af ren håndboldlykke, da klubben indtjente de første point i mændenes liga med en overraskende udesejr på 24-20 over Bjerringbro/Silkeborg.

Det fjerner dog ikke Lemvig fra sidstepladsen, men nu er der bare et enkelt point op til TMS Ringsted og Helsingør. Bjerringbro/Silkeborg er placeret femtesidst med fem point for ni kampe. /ritzau/