Birthe tilbage i Kaløvig

Den ti meter lange finhval, der for kort tid siden blev set i Horsens Fjord, er nu tilbage i Kalø Vig.

Meget tyder på, at finhvalen Birthe er tilbage i Kaløvig. Flere kilder har i dag set den ti meter lange hval boltre sig i vandet ud for Studstrup, og blandt dem er fiskeren Eydsinnur Hentze, der var så heldig at kunne følge det store pattedyr i flere timer fra sin kutter.

Eydsinnur Hentze, der bor i Skødstrup, siger til TV 2 / Østjylland, at han tidligt i morges fulgte Birthes færd omkring indsejlingen til Studstrupværket. Og da hvalen målte omkring ti meter, er han ikke i tvivl om, at det er den samme hval, der tidligere har gæstet området.

TV 2 / Østjylland har mere om Birthe i aftenens udsendelser.