Biogas på Djursland
Bønder på Djursland skal nu være med til at lave gylle om til energi.
10. jul 2003, kl. 16:15
Mere end 30 dage gammel
Djursland Landboforening vil sammen med en række andre initiativtagere etablere et stort fælles biogasanlæg på Djursland. 4000 jordbrugere på Djursland og nærmeste omegn modtager derfor i næste uge en invitation til den stiftende generalforsamling i Djurslands Biogasselskab torsdag den 31. juli, skriver Landbrugsavisen. I første omgang skal der gennemføres et forprojekt, der skal klargøre mulighederne for etablering af et fælles biogasanlæg på Djursland. Bag planerne står en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Djursland Landboforening, Grønt Netværk, Djurslands Erhvervsråd og firmaet PlanEnergi.