Biltyv kørte galt
En lygtepæl i Tranbjerg blev endestationen for en 30-årig århusianers køretur i en stjålet bil.
12. sep 2004, kl. 18:55
Mere end 30 dage gammel
Sidst på eftermiddagen søndag mistede han herredømmet over bilen på Gammel Horsens Landevej ved Tranbjerg.
Manden - der er en gammel kending af politiet - blev efter ulykken kørt på hospitalet. Her bliver der taget en blodprøve, for politiet kan ikke udelukke, at der har været tale om spirituskørsel.