Billig benzin i Silkeborg
Lokal benzinkrig har bragt prisen for oktan 95 ned under otte kroner for en liter.
9. okt 2006, kl. 11:35
Mere end 30 dage gammel
Silkeborg er et af de steder i landet, hvor det er billigst at købe benzin, skriver Midtjyllands Avis.
Den lokale benzinkrig raser nemlig videre som et af de eneste steder, og det kommer bilisterne til gode.
I morges kunne en række lokale benzinstationer sælge benzin til under 8 kr. for en liter oktan 95.
Ifølge hjemmesiden http://www.fdmbenzinpriser.dk" target=_blank>www.fdmbenzinpriser.dk var fem ud af landets ti billigste benzinstationer i morges fra Silkeborg.
- Jeg tror, prisen er den laveste i år, siger varehuschef Tom Frederiksen, Kvickly i Silkeborg, der driver en OK-tank.