Billedserie: Dronningen blev fejret på Marselisborg Slot

Hundredvis af aarhusianere viftede med Dannebrog og ønskede dronningen tillykke på hendes 79-års fødselsdag.

Dronningen var tilsyneladende i højt humør, da hun tog imod lykønskningerne i anledning af hendes fødselsdag. Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Der blev sunget fødselsdagssang og råbt hurra, da dronning Margrethe tirsdag middag trådte ud på verandaen foran Marselisborg Slot.

Flere hundrede aarhusianere var ifølge Århus Stiftstidende mødt op for at fejre regentens 79-års fødselsdag.

De fik også et glimt af kronprinsparret og deres fire børn - prins Christian, prins Vincent, prinsesse Isabella og prinsesse Josephine.

Dronningen har flere gange fejret sin fødselsdag under sin residens på Marselisborg Slot. Senest i 2017, hvor Prins Joachim og Prins Henrik også var en del af festlighederne.

Soldaterne i Den Kongelige Livgarde var i anledning af dronningens fødselsdag med foran verandaen på Marselisborg Slot, som ligger ved Marselisskoven i det sydlige Aarhus. Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Store som små var bevæbnet med flag for at fejre majestæten.  Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Garderne marcherede og spillede for dronningen og de fremmødte ved Marselisborg. Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Dronningen begyndte med det samme at vinke til de fremmødte, da hun præcis kl. 12 trådte ud af havedøren. Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

 

Garderne sørgede for musikken under fejringen af Dronning Margrethes 79 års fødselsdag.  Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Kronprinseparret og deres fire børn fulgte efter majestæten ud på verandaen, hvorfra de alle vinkede til de fremmødte. Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Flere hundrede mennesker var mødt op ved Marselisborg Slot for at vinke med deres flag og synge for Dronning Margrethe.  Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Ikke alle gardere levede op til kravet om at være minimum 169 cm høj ved fejringen af dronningens fødselsdag. Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Prinsesse Isabella gik sammen med sine tre søskende ned til de fremmødte for at tage imod blomster til dronningen.  Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Dronningen fik efterfølgende overrakt blomsterne på verandaen af sit barnebarn. Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Den Kongelige Livgarde marcherede ind foran verandaen, hvorfra de spillede musik.  Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Marselisborg Slot er kongefamiliens residens i Aarhus. Slottet stod færdigt i 1902 og ligger i den nordlige ende af Mindeparken.  Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Dronningen ledte folket i hurraråb, som rungede ud over hele Marselisborg Slotspark.  Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix