Bilka i Horsens og Tilst holder døgnåbent i december

Bilka vil holde døgnåbent hele december i alle sine supermarkeder

Bilka i Tilst.

Bilka i Horsens. Foto: Claus Fisker - Scanpix

1 af 2

Godt nyt til dem, der handler i Bilka og måske har svært ved lige at nå forbi supermarkedet indenfor de almindelige åbningstider.

Nu vil Bilka nemlig holde døgnåbent hele december, oplyser kæden i en pressemeddelelse.

I alt er der 17 Bilka-supermarkeder i Danmark, hvoraf to af dem er i Østjylland i henholdsvis Horsens og Tilst ved Aarhus. Og de vil alle have døgnåbnet gennem julemåneden.

Læs også Kvinde stjal kød for 2.530 kroner i Bilka

- Vi har rigtig mange kunder gennem vores butikker i december, og julen er årets største højtid. For at give vores kunder de allerbedste muligheder for at handle lige præcis, når det passer dem bedst, så holder vi åbent døgnet rundt indtil jul, skriver direktør for Bilka Mark Nielsen.

Bilka oplyser, at bemandingen til aften- og nattevagterne bliver dækket af eksisterende ansatte, der frivilligt har sagt ja til at tage vagterne.

Der vil samtidig være vagter om natten, "af hensyn til kundernes og medarbejdernes sikkerhed".

Dog holder Bilka lukket fra den 24. december til den 26. december, og den 31. december lukkerne butikkerne kl. 15.00.