Bilka bedst til at integrere
Varehuset Bilka modtog i dag en pris for arbejdet med at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet.
23. aug 2004, kl. 15:38
Mere end 30 dage gammel
Bilka i Tilst modtog i dag Århus Kommunes integrationspris.
Bilka blev tildelt prisen, fordi varehuset gør en stor indsats for at få indvandrere i arbejde. Det sker blandt andet via særlige forløb, hvor indvandrerne arbejder i Bilka samtidig med, at de får undervisning på en sprogskole. Klarer de sig godt, bliver de tilbudt et fast job i Bilka.
I øjeblikket har omkring en tiendedel af Bilkas ansatte indvandrer-baggrund.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.