Biljagt: Ung bilist bremset af sømmåtte
Politiet måtte kaste en sømmåtte ud for at standse bilist
En mand blev i nat anholdt, efter politiet forsøgte at standse ham på Tørvebryggen i Randers. Manden ville ikke stoppe, og derfor måtte politiet følge efter ham.
Manden kørte ikke hasarderet, men han ville ikke stoppe. derfor måtte politiet punktere hans dæk.
- Han vil ikke stoppe, så vi måtte kaste nogle sømmåtter ud, siger politiassistent ved Østjyllands Politi Marianne Morgen til tv2oj.dk.
Efter mandens dæk punkterede, endte bilen oppe af en skrænt. Herefter stak manden af fra stedet. Der gik dog ikke længe inden politiets hunde fandt manden på en mark lidt derfra.
14-årig dreng stak af fra politiet med 160 km/t
Den anholdte er 24 år gammel, og han var blevet frakendt sit kørekort inden episoden.
Han viste sig også at være påvirket af narkotiske stoffer. Manden kørte i en bil han havde lånt af en kammerat.