Bilisterne glemmer vinterdæk: 300.000 er til fare for sig selv og andre

Det er ikke lovpligtigt at bruge vinterdæk i Danmark, men det er langt det sikreste. Her kan du læse anbefalingerne.

Man bør skifte til vinterdæk i uge 42, anbefaler Rådet for Større Dæksikkerhed. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix

Det er koldt uden for, og man kan nærmest spejle sig i asfalten. De fleste kender til, at dette medfører, at man har sværere ved at bremse.

Og det bliver væsentligt sværere, hvis man ikke husker at køre med vinterdæk. Derfor laver Rådet for Større Dæksikkerhed en optælling af antallet af danske biler med vinterdæk i hele uge 4.

Læs også Glatte veje flere steder i Østjylland

- Vi tæller, fordi vi er interesserede i at vide, hvor mange der bruger deres sunde fornuft, og skifter dæk efter sæsonen. Der er jo ingen lovgivning i Danmark om, at man skal have vinterdæk på. Men alle test viser, at det er det eneste rigtige. Derfor tæller vi, for at se, hvordan det står til, udtaler Arne Hansen, konsulent hos Rådet for Større Dæksikkerhed til TV2 ØSTJYLLAND.

Optællingen af hvilken type dæk, danskerne bruger, har eksisteret siden 2006. Optællingen foregår rent fysisk rundt om på parkeringspladser.

- Det foregår sådan, at vi har et samarbejde med dækimportørforeningen, som har nogle folk over hele landet. De går rundt på offentlige parkeringspladser og kigger på dækkene, så kan de se om det er sommer eller vinterdæk. Det er en visuel kontrol, man går og laver, udtaler Arne Hansen.

Der er altså 300.000 der er til fare for sig selv og andre. Vi skal længere ned.

Arne Hansen, konsulent, Rådet for Større Dæksikkerhed 

Skal bringes ned

Siden 2006 er antallet af forkerte dæktyper på bilerne faldet markant i disse optællinger. I 2018 var det 11 % af bilerne, der kørte på sommerdæk i uge 4.

- Det lyder måske ikke af så meget, men det svarer til 300.000 procent. Så der er altså 300.000 der er til fare for sig selv og andre. Vi skal længere ned. Jeg kan ikke sætte tal på målet, men det her det er for meget, siger Arne Hansen.

Kører man med vinterdæk, så forkorter man bremselængden med 44 % på snedækkede veje. Dette konkluderede en test foretaget i 2014. Vejene skal dog ikke være klædt i hvidt for at behøve vinterdæk.

- Allerede når vejene bliver fugtige og kolde, så bliver bremselængden for sommerdæk længere end vinterdæk. Selvom der ikke er sne og is, så bør man sætte vinterdæk på. De har altså de bedste egenskaber til de danske vintre, fortæller Arne Hansen.

00:54

VIDEO: Hos Skejby Auto kan de også forklarer forskellen på sommer- og vinterdæk. Indslaget er fra november 2017.

Luk video

Overgang i de to ferier

Der kan efterhånden være langt imellem de sneprægede dage i den danske vinter, så derfor anbefaler Rådet for Større Dæksikkerhed, at man skaber sig nogle tilbagevendende vaner.

- Der er jo ingen regler. Men vi anbefaler, at man gør det omkring efterårsferien i uge 42. det er som regel der, at vi kan komme ned omkring frysepunktet. Kommer vi under syv grader, så er det tid til at skifte, forklarer Arne Hansen.

Han fortæller desuden, at man som hovedregel kan skifte tilbage til sommerdæk i påsken.

Det er altså ikke kun vigtigt at huske at få skiftet dæk, når kulden rammer, det er ligeså relevant at få skiftet tilbage til sommerdækkene, når det bliver varmere.

Kommer vi under syv grader, så er det tid til at skifte.

Arne Hansen, Rådet for Større Dæksikkerhed 

- Vinterdæk er lavet af en gummiblanding, der er beregnet til kulden. Så snart den bliver varm om sommeren, så bliver den ustabil, og man kan opleve, at bilen ikke er ligeså stabil i svingning og kan få en længere bremselængde, forklarer Arne Hansen.

Læs også Berøring øger livskvaliteten: Christina og Benthe holder i hånd med de ældre

I dækjunglen kan man også støde på de såkaldte helårsdæk, som skulle skåne en for at skifte mellem de forskellige typer dæk. Men også her bør man tage sine forbehold, lyder det fra Arne Hansen.

- Der findes ikke et helårsdæk der er ligeså godt som et vinterdæk. Det er en mellemting, men hvis man ikke kører så meget, og man kan lade bilen stå i værste snevejr, så fungerer de fint. Man bør have vinterdæk og sommerdæk, hvis man kører meget.

02:29

VIDEO: Det er ikke altid dækkene, der er årsag til, at man har problemer med vintervejret. I februar 2018 var det en vej i Odder, der var problemer med i frostvejret. 

Luk video