Bilist sigtet efter at 18-årig cykelrytter blev dræbt

Det er uvist, hvornår politiet er færdig med sine undersøgelser af dødsulykke i Odder.

Politiet afspærrede vejen, der hvor ulykken skete.

Politiet går et omfattende efterforskningsarbejde i møde, efter at den 18-årige cykelrytter Andreas Byskov Sarbo i weekenden døde efter en trafikulykke i Odder.

Ulykken skete under cykelløbet Tour de Himmelfart, som blev afholdt fra 30. maj til 1. juni, da en bilist af uvisse årsager var kommet forbi afspærringen, som resulterede i et frontalt sammenstød med den unge cykelrytter.

Læs også 18-årig cykelrytter død efter påkørsel: - Ingen ord kan udtrykke smerten

- Der er meget materiale, der skal indsamles, siger Janni Lundager, der er kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi.

- Der er flere, der skal genafhøres, vi skal tale med arrangørerne, og så venter vi på bilinspektørens rapport. Kvinden er rent rutinemæssigt blevet sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

Der er meget materiale, der skal indsamles.

Janni Lundager, kommunikationsrådgiver, Østjyllands Politi

- Det er normal kutyme for, at man sikrer, at hun har en sigtets rettigheder, siger Janni Lundager.

Dermed kan politiets jurister først senere tage stilling til, om den rutinemæssige sigtelse skal udvides, og hvorvidt afspærringerne af cykelløbet var tilstrækkelige.

Politiet modtog anmeldelsen om ulykken fredag klokken 09.42. Lørdag døde Andreas Byskov Sarbo af sine kvæstelser.

Andreas Byskov Sarbo blev påkørt under cykelløbet Tour de Himmelfart den 31. maj. Han døde af sine kvæstelser den 1. juni. Foto: TV 2 Sport

Respekterer ikke skilte

Fredagens ulykke sætter nu sikkerheden ved cykelløb under lup.

Lars Dalgas var medhjælper ved Tour de Himmelfart. Ifølge ham er det ofte en udfordring at få bilister til at respektere skilte og afspærringer.

- Folk har grundlæggende ikke forståelse for, at de skal køre to kilometer henad vejen og så til venstre i stedet for at køre den vej, de havde tænkt. Selv, når de hører, at det drejer sig om cykelløb for børn og unge, er de lidt ligeglade, for de skal jo på genbrugspladsen eller i føtex, sagde Lars Dalgas søndag til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Medhjælper revser bilister efter dødsulykke ved cykelløb

TV2 ØSTJYLLAND har talt med Torben Kristensen, som er formand for Odder Cykel Klub, der arrangerer Tour de Himmelfart.

Han ønsker ikke at stille op til interview, men bekræfter, at frivillige og rytterere oplever aggressioner og manglende hensyn fra bilister - både til træning og ved cykelløb.

Mange har lagt blomster for at minde og ære det afdøde unge cykeltalent.

Tour de Himmelfart er, ifølge Odder Kommune, et af Europas største cykelløb for drenge og piger i alderen 9-18 år. Ikke desto mindre kan Lars Dalgas godt føle, at han taler for døve ører, når han orienterer bilister om, at der er et cykelløb i gang.

- Vi har ingen beføjelser til noget. Vi kan ikke gøre andet end at sige: "Det må du altså ikke". Det er skidefarligt. Det er derfor, politiet har fået vejen ensrettet. Det er politiet, der har gjort det for sikkerheden for ungerne, siger Lars Dalgas til TV2 ØSTJYLLAND.

02:45

VIDEO: Medhjælperen Lars Dalgas revser bilister efter dødsulykken ved cykelløb Tour de Himmelfart. Indslaget er fra søndag den 2. juni 2019.

Luk video