Bilist ville undvige rådyr
Hurtig reaktion endte med en påkørsel
13. jun 2014, kl. 11:08
Mere end 30 dage gammel
Det er med at se sig for, når man kommer kørende på de østjyske landeveje.
Hver dag bliver der i gennemsnit påkørt 70 stykker hjortevildt, men i går slap et rådyr dog med livet i behold.
Til gengæld endte dens løb over vejen med trafikuheld. Her kørte en 28-årig mandlig bilist ad Himmelbovej i det nordøstlige Randers.
Pludselig sprang et rådyr ud på vejen, og bilisten skyndte sig derfor at bremse op. Den hårde opbremsning førte til, at han blev påkørt en af en anden bilist, en 32-årig mand, bagfra.
Ifølge Østjyllands Politi skete der ingen skade på personer eller dyr ved uheldet.
Det viste sig dog efterfølgende, at den 32-årige bilist var frakendt kørekortet, og hans bil blev derfor konfiskeret.