Bilist mørklagde trafiksignal

72-årig kørte galt juleaften

Den 72-årige bilist kørte galt i dette kryds på Stjernepladsen i Aarhus Foto: Google Maps

1 af 2

En 72-årig mandlig bilist var juleaften årsag til, at et lysreguleret kryds i Aarhus blev mørklagt.

Ifølge Østjyllands Politi kørte den 72-årige mand kort efter kl. 21 ind i et trafiksignal på Randersvej i den nordlige del af byen.

Uheldet skete på Stjernepladsen ved Langelandsgade.

Efter sammenstødet med den tykke metalstang var lyskrydset midlertidig ude af drift. Der er dog ingen meldinger om, at det defekte trafiksignal skulle have givet større trafikale problemer.

Den 72-årige mand kom ikke alvorligt til skade i forbindelse med uheldet.