Bilist kørte ind i stillads
En 21-årig kvinde mistede herredømmet over sin bil, fordi hendes sko sad fast i den ene pedal.
6. jul 2006, kl. 09:43
Mere end 30 dage gammel
En 21-årig kvindelig bilist fra Randers kørte i aftes galt få sekunder efter, at hun havde startet sin bil.
Ifølge kvinden sad hendes ene sko fast i den ene af bilens pedaler, og mens hun forsøgte at lirke den fri, kørte bilen ind i et stillads ved et nærtliggende byggeri.
Uheldet fandt sted på Tjørnevej i den nordlige del af byen. Ifølge politiet er stilladset så medtaget, at det formentlig skal pilles ned igen.