Bilist kørte ind i lygtepæl
Politiet advarer mod glatte veje
Der er ekstra god grund til at køre forsigtigt, hvis man som bilist bevæger sig ud på de østjyske veje tirsdag morgen.
Med nye snebyger og vejtemperaturer på under frysepunktet er kørebanerne mange steder meget glatte.
På Bakkevænget i Fårup nord for Randers kørte en bil i morgentimerne ind i en lygtepæl, efter at bilisten havde mistet herredømmet over sin bil.
- Vi er på vej derop og ved derfor endnu ikke, hvor alvorligt det er, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi kort efter kl. 08 til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Fuld bilist kørte ind i pizzeria
Ifølge vagtchefen er der glatte veje i store dele af Østjylland. Uheldet i Fårup skyldes formentlig også det glatte føre.
På Motorvej E45 er en lastbil havareret i nærheden af Hadsten-afkørslen mellem Aarhus og Randers.
Også på motorvejen ved Skanderborg er der sket sket flere uheld.