Bilist havnede i udtørret å

43-årig kvinde kvæstet efter trafikulykke nord for Silkeborg

En 43-årig kvindelig bilist blev fredag aften kørt på sygehuset efter et uheld nord for Silkeborg.

Ifølge politiet var den 43-årige kvinde alene i bilen, da hun kørte galt på Bøgildgårdvej ved Kjellerup.

- Hun mister herredømmet over bilen og kører af vejen og videre ned i en udtørret å, forklarer vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Ifølge politiet sad kvinden fastklemt og måtte skæres fri. Hun blev derefter kørt til et sygehus i Aarhus.

- Jeg har ikke overblikket over hendes skader. Hun er dog næppe i livsfare, siger politiets vagtchef til TV 2 | ØSTJYLLAND.

 

 
Ulykken skete på Bøgildgårdvej vest for Kjellerup:

Vis stort kort