Bilist fastklemt i tre timer

29-årig mand måtte vente længe efter hjælp

00:51

Foto: Local Eyes

1 af 2

En 29-årig mand sad fastklemt i sin bil i tre timer, efter at han i går, mandag, kørte galt nord for Randers.

Ifølge Østjyllands Politi mistede manden herredømmet over sin bil i en blød kurve på Demstrupvej i nærheden af Havndal.

Bilen kørte ind i et træ ved den ene vejside, hvorefter den rullede rundt og trillede ned ad en mindre skrænt.

Du kan se flere billeder fra Local Eyes her

Den 29-årige bilist sad fastklemt i cirka tre timer, inden der blev slået alarm.

Da en ambulance ankom til ulykkesstedet, havde den 29-årige smerter i ryggen og kunne ikke mærke sine ben

Han blev kørt til behandling på sygehuset, oplyser politiet.

Se en kort video fra ulykkesstedet øverst i artiklen. Videoen er filmet af Local Eyes.