Bilist endte i grøften

Har pådraget sig brud i nakken

Foto: Google Maps

En 60-årig mandlig bilist kørte natten til søndag galt ved Randersvej ved Rønde.

Her kom den 60-årige kørende i sydgående retning på Randersvej, og kort før krydset ved Århusvej kom han ud i venstre rabat. Herefter fortsatte han over midterrabatten og endte i en grøft, oplyser Østjyllands Politi.

- Manden blev kørt på hospitalet, og han har pådraget sig et brud i nakken, siger vagtchef Martin Glerup Christensen fra Østjyllands Politi.

Han fortæller, at der på grund af mistanke om promille over det tilladte blev taget en blodprøve på manden.

Ulykken skete natten til søndag klokken 02.06.