Bilist blev ramt af bil

Blev skubbet ind i anden bil og hellefyr

Foto: Google Maps

En kvindelig bilist kom til skade, da en bil kørte ind i hendes i Solbjerg i går eftermiddag omkring kl 16.

En 45-årig mandlig bilist holdt for ubetinget vigepligt på Gammel Horsensvej og skulle krydse Landevejen og videre ad Solbjerg Søvej.

Den 45-årige bilist overså formentlig en 30-årig kvindelig bilist som, kørte syd ad Landevejen, og ramte i stedet ind i kvindens bil.

Den kvindelige bilist blev skubbet over i en 41-årig mandlig bilist, som holdt på Solbjerg Søvej og videre ind i et hellefyr.

Den kvindelige bilist pådrog sig mindre skader ved uheldet:

- Hun fik nogle knubs og smerter, siger politikommissær ved Østjyllands Politi Thomas Hinge til TV 2 | ØSTJYLLAND.