To biler udbrændt foran skole i Randers

Natten til lørdag udbrændte to biler parkeret overfor en skole

00:18

To biler parkeret foran Randers Lilleskole kommer næppe til at køre igen. Natten til lørdag udbrændte de.

1 af 5

To biler parkeret på Tøjhushavevej i Randers udbrændte natten til lørdag.

- Klokken 07.50 lørdag morgen ringer en lokal beboer og siger, at der står to udbrændte biler, siger Peter Hunniche, der er vagtchef hos Østjyllands Politi.

 

Foreløbig har Østjyllands Politi ikke mange oplysninger om, hvorfor de to biler er endt, som de er.

- Brandvæsenet har været ned og slukke. En politipatrulje har lavet en rapport, der skal danne grundlag for nærmere efterforskning. Mere ved vi ikke på nuværende tidspunkt, siger Peter Hunniche, der er vagtchef hos Østjyllands Politi.

 

De to biler holder parkeret lige overfor Randers Lille Skole, der natten til onsdag var udsat for hærværk. Her havde personer malet med hvid maling på skolen med den karakteristiske grønne farve.

Randers Lille Skole tog for et halvt år siden sin grønne nybygning i brug.