Bilbrand satte ild i mark
Flammer fra en bilbrand startede brand i kornmark
Fredag eftermiddag kom en kvinde kørende med fire børn i bilen på Stormosevej ved Hyllested på Djursland, da der pludselig opstod brand i bilen.
Kvinden fik hurtigt børnene ud af bilen, og en landmand ankom til stedet og tømte to pulverslukkere på bilen, men uden at det hjalp betydeligt.
- Hele bilen brændte godt, og ilden spredte sig til en kornmark. Der var gang i vinden, så flammerne løb stærkt over marken, siger indsatsleder Jens-Otto Bertel Hansen fra Brand og Redning Djursland.
Da brandfolkene ankom til stedet, var der ikke meget at gøre ved bilen, som var stort set udbrændt. De koncentrerede sig i stedet for at få styr på branden på marken.
- Der er brændt cirka 8-10 hektar af marken, siger indsatslederen.
Han fortæller, at ingen personer kom til skade ved branden.
Branden fandt sted på Stormosevej ved Hyllested: