Bil trillede rundt på Djursland
En fuld bilist var tæt på at ramme modkørende
10. okt 2011, kl. 13:54
Mere end 30 dage gammel
En 32-årig beruset mand kørte søndag morgen galt, da han kørte ud af Århusvej mod Grenaa.
Uheldet skete ved ved Høegholm, der ligger mellem Tirstrup og Trustrup, da spritbilisten overså en modkørende bil.
De to biler kom så tæt på hinanden, at den 32-årige spritbilist skred ud i rabatten, hvor bilen væltede rundt flere gange.
Østjyllands Politi oplyser, at den 32-årige nu er sigtet for at køre spirituskørsel og for at køre uden kørekort.