Bil rullede rundt på motorvej
Mandlig bilist i solouheld på E45
8. apr 2013, kl. 21:23
Mere end 30 dage gammel
Tre ambulancer og to patruljevogne rykkede mandag aften ud, efter at en bilist kørte galt på motorvejen mellem Aarhus og Randers.
Ifølge Østjyllands Politi skete uheldet i det nordgående spor mellem afkørslerne ved Hadsten og Sdr. Borup. Den mandlige bilist mistede tilsyneladende kontrollen over sin bil, som rullede rundt flere gange.
- Der er tale om et solohuld. Vi har endnu ikke overblik over, hvor alvorligt det er, siger politiets vagtchef mandag aften til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ifølge en bilist, som TV 2 | ØSTJYLLAND har talt med, opstod der efter uheldet en mindre kigge-kø på stedet. Motorvejen er dog ikke spærret.