Bil ramte busk og væltede
En ung, spirituspåvirket mand mistede herredømmet over bil
7. apr 2012, kl. 10:23
Mere end 30 dage gammel
En ung mand kørte fredag morgen bil i påvirket tilstand, og endte i et færselsuheld på Mejlbyvej i Hjortshøj. Det skriver Østjyllands Politi i deres politirapport.
En ung mand mistede herredømmet over sin bil og ramte en busk ved en indkørsel, og bilen trillede om på siden.
Den mandlige bilist og hans kammerat forlod bilen og stedet til fods efter uheldet, men blev kort tid efter anholdt af en patruljevogn.
Begge mænd blev sigtet for henholdsvis spirituskørsel og besiddelse af euforiserende stoffer.